Ring +45 87 47 70 20 (Man-tors 7.30 til 16.00, fre 7.30 til 14.00)

Ny kollektion fra Swiss Krono: Se de nye tendenser

Swiss Krono har skabt en ny One Wold-kollektion med fire flotte inspirations-temaer og to innovative produktnyheder. Snart bliver flere af varianterne en del af Riisforts sortiment.

 

Den nye One World-kollektion fra vores leverandør, Swiss Krono, tilbyder en række spændende nyheder, som vi hos Riisfort glæder os til at præsentere for dig.

– Swiss Krono er et innovativt brand med materialer i høj kvalitet og har et fleksibelt produkt-udvalg, hvor man kan mikse mellem dekorer, strukturer og tykkelser – også ned til små antal – og selv vælge hvilken overfladestruktur, man ønsker, siger Karen Dalgas Storgaard, indkøbs- og produktchef hos Riisfort.

Ny udgave af One World-kollektion

Den opdaterede version af One World-kollektionen har fire inspirations-temaer med hver sit æstetiske udtryk:

  • Warm Craft: Oplevelsen af ​​tekstur og natur som en modvægt til kulde og digitalisering.

  • Urban Agility: Nye agile dekorer til arbejds- og opholdsrum.

  • Cozy Bohemian: Hygge og velvære med plads til at trække sig tilbage og bare være til.

  • Healthy Nordic: Sund og naturlig livsstil efter den skandinaviske model.

Det er særligt de naturlige og lysere dekorer, der tiltaler det skandinaviske marked, fortæller Karen Dalgas Storgaard:

– For tiden trender de lidt mere rustikke trædekorer og farver i rødlige nuancer samt grøn og blå. Vi har i samarbejde med Pej Gruppen udvalgt, hvilke nye serier og farver vi skal have i vores lager-sortiment. Den nye Riisfort One World kan vi afsløre sidst på foråret.

Se mere om Swiss Kronos produkter her

Et miljøbevidst valg
Et sundt indeklima og en minimal miljøpåvirkning ligger mange forbrugere på sinde disse år, og af den grund har Swiss Krono skabt serien BE.YOND. Det er markedets mest miljøvenlige spånplader, som produceres med biobaserede klæbemidler, hvilket sikrer et endnu sundere indeklima. Produktet består af 98 procent naturlige materialer, og kvaliteten er stadig på niveau med de øvrige produkter.
– BE.YOND er en særlig spånplade til kunder, som ønsker mere klimavenlige materialer, der ikke afgiver mere formaldehyd end træ fra naturen, lyder det fra Karen Dalgas Storgaard.
Innovativ, antibakteriel overflade
Et andet førende produkt indenfor sit felt er den nyudviklede overflade fra Swiss Krono, BE.SAFE, hvor overfladen har en tredobbelt beskyttelse mod virus, bakterier og svamp. Produktet er det første på markedet og er skabt i samarbejde med et firma, som er ekspert i udvikling af materialer og overflader med antimikrobielle og antibakterielle egenskaber.
– BE.SAFE er en meget spændende nyhed, som også er højaktuel i denne tid, siger Karen Dalgas Storgaard.
Det fungerer således, at tilsætningsstoffet er integreret i produktet og virker fysisk, men det mister ikke sin effekt ved slitage og giver derfor en varig beskyttelse igennem produktets levetid. De antimikrobielle egenskaber er testet, bekræftet og certificeret.
Træ i høj kvalitet
Swiss Kronos fabrik ligger i et skovrigt område i Schweiz med mange små savværker. En del af træet stammer således fra nærområdet, og er med til at sikre den høje kvalitet, som Swiss Krono er kendt for.
– Der bliver brugt savsmuld fra de lokale savværker til dæklag, hvilket har stor betydning for pladens kvalitet. En spånplade har tre lag: Midterlaget består af findelt træflis, og de to yderlag består af savsmuld. Ved opskæring af melaminbelagte plader har et godt dæklag afgørende betydning for et godt resultat, da det er med til at forhindre oprifter i kanten, forklarer Karen Dalgas Storgaard.