Rezign tekstilfiner
Dette produkt er fremstillet af genanvendt tekstilaffald, som f.eks. denim eller jakkesæt - eller af biobaserede fibre, som f.eks. hør eller jute.
Et af de sidst tilkomne produkter i vores produktprogram er Rezign® tekstilfiner, som er produceret af genanvendte tekstiler og biologisk nedbrydeligt bindemiddel.
Overfladen er forsynet med et overlay, som forstærker overfladen og dermed gør det muligt at anvende produktet til overflader på diverse møbler.
Rezign® fremstilles af genanvendt tekstilaffald, som f.eks. denim, militærtøj og jakkesæt – eller af biobaserede fibre, som f.eks. hør, hamp og jute.
Disse fibre strimles i små stykker og kartes derefter til filt, som til sidst presses med et biologisk nedbrydeligt bindemiddel lavet af kartoffel- eller majsstivelse til en hård finer.
I princippet kan næsten alle tekstiler anvendes – og man har ved en vis min. mængde tillige mulighed for at få lavet unikke tekstilfinerer af eget tekstilaffald.
Forarbejdning
Rezign ® er velegnet til beklædning af overflader – og kan limes på forskellige typer af plademateriale (obs på at pressetemperaturen ikke må overstige 50° C).
Materialet kan bl.a. skæres, udstanses, CNC-fræses, laserskæres og termoformes – så der er en høj grad af design frihed. Vær dog opmærksom på at kanterne kan hærde og misfarves pga. varmen ved CNC-skæring.
Format
Formatet er 3050 x 1350 x 0,8 mm. Kanterne på finerens lange sider er ikke renskårne ved levering. Hvad angår bredden er den nominelle bredde 1350 mm og garanteret brugbar bredde på 1320 mm. Den nominelle tykkelse er 1 mm, men kan variere lidt fra produktion til produktion.
Naturmateriale
Da Rezign® er produceret af genanvendte tekstiler, må en vis afvigelse i farve forventes fra leverance til leverance. Ligeledes må der forventes at der fra tid til anden kan være felter med farveforskel, da tøjmærkater rives med i tekstilmassen.
Endelig vil der kunne opleves lidt variation i tykkelse og fiberkoncentration fra plade til plade.
Denim
– er fremstillet af genanvendte jeans
Army
– er fremstillet af tøj fra den hollandske hær
White denim
– er fremstillet af genanvendte hvide jeans
Suits
– er fremstillet af genanvendte habitter i sort og grå
Flax
– er fremstillet af en 100% biobaseret hør-fiber
Jute Coffeebags
– er fremstillet af genanvendte kaffeposer
Egen og unik dekor
Det er også muligt at levere sine egne tekstilrester til fabrikken og få dem tilbage som Rezign tekstilfiner. Dermed får man sin helt egen unikke dekor. Minimummængden er 500 kg. tøj – hvilket svarer til ca. 600 m2 tekstilfiner.
Besøg vores shop
I vores B2B-shop kan du bl.a. købe Rezign tekstilfiner
- besøg shoppen her og kig i kategorien Genanvendt materiale.
Kontakt vores interne sælgere på telefon 87 47 70 20
Få seneste nyt fra overfladernes verden - direkte i din indbakke
- Inspiration, tips og tricks
- Cases og videoer
- Produktnyt